Academia.eduAcademia.edu
Marie Bisgaard Stud20094581 Bachelorprojekt Lingvistik 15. december 2011 Vejleder: Peter Bakker Indhold Indhold............................................................................................................................................................... 0 1. Indledning ...................................................................................................................................................... 1 2. Semantisk teori .............................................................................................................................................. 2 2.1. Synonymi ................................................................................................................................................ 2 2.2. Denotation og konnotationer ................................................................................................................. 4 2.3. Eufemismer og dysfemismer .................................................................................................................. 5 3. Metode og data ............................................................................................................................................. 6 3.1. Udtalelserne fra Arbejdsmarkedsstyrelsen ............................................................................................ 7 3.2. Spørgeskemaundersøgelsen................................................................................................................... 7 3.2.1. Hypoteser og valg af spørgsmål/sætninger .................................................................................... 8 4. Analyse af data ............................................................................................................................................ 10 4.1. Hypotese 1 - Tidsaspekt........................................................................................................................ 10 4.2. Hypotese 2 - Rådighedsaspekt ............................................................................................................. 11 4.3. Hypotese 3 - Samfundslag .................................................................................................................... 12 4.4. Hypotese 4 – Eufemisme/Dysfemisme................................................................................................. 14 5. Diskussion .................................................................................................................................................... 16 6. Konklusion ................................................................................................................................................... 19 7. Perspektivering: Andre betegnelser for mennesker uden arbejde ............................................................. 20 Referencer ....................................................................................................................................................... 21 Marie Bisgaard Stud20094581 Bachelorprojekt Lingvistik 15. december 2011 Vejleder: Peter Bakker ”LEDIG” OG ”ARBEJDSLØS” – ORD DER SKABER OG AFSPEJLER VORES SAMFUND 1. Indledning Måden hvorpå vi udtrykker os fortæller meget om hvordan vi opfatter verden. Det viser Lakoff & Johnson (1980) blandt andet ved deres analyse af metaforen Time is money. Når vi sammensætter det ellers så abstrakte koncept tid med penge bliver det implicit beskrevet som værdifuldt og noget der er begrænsede mængder af. Dette er som bekendt ikke tilfældet, men det fortæller os til gengæld hvordan vi i den vestlige verden strukturerer vores samfund. Arbejder man for eksempel otte timer om dagen bliver de fleste belønnet derefter. Det er ikke kun hele fraser der fortæller noget om talerens vinkel på virkeligheden , det gør valget af de enkelte ord også. Ordet køter giver for eksempel andre associationer end ordet vovhund – også selv om der er tale om det selv samme dyr. Af samme grund benyttes de også i forskellige sammenhænge; hvor køter bruges i negative sammenhænge, bruges ordet vovhund i mere positive (eller måske barnlige) situationer. I denne opgave har jeg på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse set på betydningsforholdet mellem de to ord arbejdsløs og ledig i betydningen arbejdsledig). Begge refererer til det at at være uden job , og vil i ordbøger oftest optræde som synonymer. Hvad jeg dog her vil forsøge at påvise er at der også i dette tilfælde findes en forskel på hvornår man vælger det ene ord frem for det andet; og at dette valg også afspejler hvordan vores samfund opfatter folk der står udenfor arbejdsmarkedet. I afsnit 2 vil jeg starte med at gennemgå de begreber indenfor semantikken, der er i spil mellem ordene ledig og arbejdsløs . Herefter vil jeg i afsnit 3 forklare min fremgangsmetode i min undersøgelse og komme med kommentarer til hvilke forbehold der bør tages i forbindelse hermed. Dette vil lede mig til afsnit 4, hvor jeg vil gå til min analyse af spørgeskemaundersøgelsen for at finde ud af hvilke forskelle der er i respondenternes brug af de to ord. Med udgangspunkt i denne analyse vil jeg i afsnit 5 herefter diskutere resultaterne og hvordan valget mellem de to ord ændrer eller afslører vores syn på arbejdsmarkedet. Dette vil jeg gøre med en inddragelse af udtalelser fra Arbejdsmarkedsstyrelsen vedrørende deres valg af ordbrug. Jeg vil derefter i afsnit 6 komme med min endelige konklusion på hvad præcis 1 Marie Bisgaard Stud20094581 Bachelorprojekt Lingvistik 15. december 2011 Vejleder: Peter Bakker valget mellem de to ord fortæller om vores samfund. Til sidst vil jeg i en perspektivering opstille et spørgsmål vedrørende de andre betegnelser for mennesker uden arbejde. 2. Semantisk teori Som nævnt, vil jeg i dette afsnit redegøre for de semantiske områder der vil blive berørt i denne opgave. Ordene ledig og arbejdsløs betragtes som sagt ofte som synonymer. Det første jeg vil gennemgå er derfor hvordan fænomenet teoretisk set kan defineres. Det andet jeg vil forklare er forskellen mellem ords denotation og konnotationer. I den forbindelse vil jeg slutteligt forklare fænomenerne eufemisme og dysfemisme som, ifølge min analyse, muligvis kan forklare relationen mellem arbejdsløs og ledig . 2.1. Synonymi Når der tales om synonymer vil de fleste nok kunne tilslutte sig følgende definition: Synonymy is the semantic relation of sameness of meaning either among lexical items or among sentences or propositions, although the latter is also called paraphrase. (Murphy 2006: 3) Problemet opstår i stedet i forhold til hvor høj grad to ords betydninger skal ligne hinanden før der er tale om synonymi. Lyons kategoriserer synonymi i fire grupper: Near-synonymy, absolute, partially og descriptive. Næsten-synonymi (Near-synonymy) beskriver han som ord der har en lignende, men ikke identisk betydning. Det er denne relation der ofte optræder i ordbøger. Absolut synonymi (Absolute synonymy) befinder sig til gengæld i den helt anden ende af spektret. Her skal ord opfylde følgende krav: (i) all their meanings are identical (ii) they are synonymous in all contexts; (iii) they are semantically equivalent […] on all dimensions of meaning, descriptive and nondescriptive if propositions containing the one necessarily imply otherwise identical propositions containing the other, and vice versa.) (1995: 61) Ud fra disse krav udskiller han også partiel (partially) og deskriptiv synonymi som henholdsvis dækker over ord der kun opfylder (ii) og ord der kun opfylder (iii). 2 Marie Bisgaard Stud20094581 Bachelorprojekt Lingvistik 15. december 2011 Vejleder: Peter Bakker I forbindelse med denne opgave vil jeg kun fokusere på deskriptiv synonymi. Det skyldes at ordet ledig er polysemisk; foruden at referere til situationen at være uden job , bruges den nemlig også i andre sammenhænge, eksempelvis i sætninger som der er ingen ledige borde i restauranten . Ledig og arbejdsløs har derfor hverken fuldstændig identiske betydninger eller er synonymer i alle kontekster - forholdet mellem de to ord opfylder altså hverken (i) og (ii) og er derfor hverken partielle eller absolutte synonymer. Cruse beskriver deskriptiv synonymi (her dog under termen kognitiv synonymi (cognitive synonymy) som jeg vil bruge fremover) på følgende måde: X is a cognitive synonym of Y if (i) X and Y are syntactically identical, and (ii) any grammatical declarative sentence S containing X has equivalent truth-conditions to another sentence S1, which is identical to S expect that X is replaced by Y (1986: 88) Kognitive synonymer behøver ikke have identiske betydninger, men kan derimod godt adskille sig fra hinanden når det gælder mere perifere betydninger – så længe det ikke ændrer på sætningens sandhedsværdi. De perifere betydninger kan dog ikke være i for stor modsætning til hinanden. Hvis det er tilfældet, kan der i stedet være tale om hvad Cruse kalder for plesionymer (plesionyms): Plesionyms[…]yield sentences with different truth-conditions[…]. There is always one member of a plesionymous pair which it is possible to assert, without paradox, while simultaneously denying the other member. (ibid.: 285) Cruse giver eksemplet: He was not murdered, he was legally executed. Selv om murder og execute både er syntaktisk identiske og har en høj grad semantisk overlap (begge dækker over en handling hvor en person bliver dræbt), så er de perifere betydninger i for stor kontrast til at de kan betegnes som kognitive synonymer: I det ene tilfælde er der tale om en forbrydelse, mens der i det andet er tale om en mere lovlig handling - den ene betydning kan derfor godt udelukke den anden. I min diskussion af resultaterne fra min spørgeskemaundersøgelse vil jeg komme ind på hvorvidt ledig og arbejdsløs kan ses som plesionymer – er det muligt at sige han er arbejdsløs, men ikke ledig eller han er ledig, men ikke arbejdsløs uden at modsige sig selv? 3 Marie Bisgaard Stud20094581 Bachelorprojekt Lingvistik 15. december 2011 Vejleder: Peter Bakker 2.2. Denotation og konnotationer Ved fænomenet synonymer tales der om relationer mellem to (eller flere) leksikalske ord eller sætninger. Når det gælder begreberne denotation og konnotation er fokusset til gengæld på det enkelte ord og dets betydning(er). Dette forhold forklarer Chandler ud fra Saussures distinktion mellem tegn og betegnet: […D]enotation and connotation are terms describing the relationship between the signifier and its signified […There are] two types of signifieds: […the] denotative signified and […the] connotative signified. Meaning includes both denotation and connotation. (2003: 140) Hvert ord har altså to former for betydninger: Den denotative og den konnotative. Chandler adskiller disse to former for betydning fra hinanden ved hjælp af følgende definitioner: Denotation […is] described as the definitional, literal , obvious or commonsense meaning of a sign […while t]he term connotation is used to refer to the socio-cultural and personal associations (ideological, emotional, etc.) of the sign. (ibid.: 140) Et ords denotation er altså den betydning som der i et sprogfællesskab kan skabes en slags fælles enighed om, mens den konnotative betydning er mere polysemisk og hænger sammen med mere ekstra-lingvistiske fænomener. Konnotation ser ud til i nogle tilfælde at stemme overens med det Cruse (1986), som nævnt ovenfor, kalder for et ords ’perifere’ betydninger, altså den del af et ords betydning som ikke nødvendigvis er identisk med betydningerne af det andet ord i et synonympar. Murphy forklarer dette ved hjælp af ordene kid og child: […C]hild and kid are […cognitive] synonyms, but they differ in formality. Thus if kid is substituted for child in an utterance, then the range of social situations where that utterance is appropriate changes. (2006: 377) Hvis man i en sætning udskifter kid med child er der altså stadig tale om den samme sandhedsværdi da der stadig refereres til samme objekt, nemlig et barn. Forskellen ligger i stedet i hvilke sammenhænge man vælger at benytte sig af det ene og i hvilke man bruger det andet, det vil sige, hvilke konnotationer det enkelte ord har. Denne form for synonymer kaldes hos Allan & Burridge for cross-varietal synonyms eller Xfemismer (X-phemisms): 4 Marie Bisgaard Stud20094581 Bachelorprojekt Lingvistik 15. december 2011 Vejleder: Peter Bakker Differing varieties of a language use different terms, with the same or substantially the same denotation, has been called cross-varietal synonymy. […] X-phemisms are cross-varietal synonyms because an X-phemism, such as shit, means the same as another expression, in this case the orthophemism faeces and the euphemism poo; the three are typically used in different contexts, perhaps in different varieties or dialects of the language. (2006: 47) 2.3. Eufemismer og dysfemismer Termen X-femisme er en fælles betegnelse for ortofemisme, dysfemisme og eufemisme. En ortofemisme er det neutrale ord for en ting, person, begreb med videre. En dysfemisme defineres til gengæld på følgende måde: [D]ysfemism is a word or phrase with connotations that are offensive either about the denotation and/or to people addressed or overhearing the utterance. (ibid.: 31) Et ord kan tilegne sig dysfemistiske træk gennem den semantiske forandringsproces perjoration, som Brinton & Arnonick forklarer på følgende måde: Perjoration is the acquisition of a less favorable meaning. In a pejorative change, there is a lowering in the value judgment associated with the referent. Perjoration […]affect[s] the denotation of a word, its referents, and its connotations. (2006: 79) Dysfemistiske ord dækker altså over ’negative’ emner der muligvis er sensitive og/eller tabubelagte. Valget om hvilke emner der er tabu sker via [B]eliefs supposedly held in common by a consensus of members of the community or from an authoritative body within the group (Allan & Burridge 2006: 8) For alligevel at kunne tale om disse sensitive emner uden at fornærme andre kan en taler i stedet benytte sig af eufemismer. Abrantes beskriver fænomenet eufemisme på følgende måde: In a general sense euphemism is a word and a phrase, which is used in a specific linguistic and extra-linguistic context to soften or conceal something unpleasant. By doing so, euphemism prevent offensiveness, since it no longer carries the negative mark of the direct designation[…E]uphemism [… can be] based on both fear [and…] sadness […while o]ther euphemistic references are triggered by non-basic emotions, like shame (body, sex), embarrassment or pity (reference to the individual or social other, especially if in a disadvantaged situation) (2005: 86-87) 5 Marie Bisgaard Stud20094581 Bachelorprojekt Lingvistik 15. december 2011 Vejleder: Peter Bakker Eufemismer kan, ligesom dysfemismer, også dannes ved hjælp af semantisk forandring. Burridge identificerer tre processer: Metaphor, general-for-specific og elevation: Metaphor involves the pairing up of a taboo topic with another usually pleasurable notion.[…] for example, euphemisms to do with old age include […] the golden years General-for-specific is a common (metonymic) strategy whereby taboo items are substituted by very general or abstract words; for example, euphemisms like nether regions[…] shift focus to the general area where unmentionable body parts are roughly situated. Elevation involves the substitution of words with more pleasing connotations. For example[,] standard [is] more positive than average. (2006: 456) Et fællestræk ved disse processer er at de involverer at et tabubelagt emne omtales på en mere indirekte måde. Ifølge Abrantes betyder dette dog ikke at samtaler bliver mere vage og svære at forstå. Disse ændringer er derimod well viewed and even desirable in discourse (2006: 87) fordi man ved at bruge dem undgår at støde sin samtalepartner. Abrantes identificerer dog også en speciel form for eufemisme, nemlig den hun kalder for official eufemisme (official euphemism). Til forskel fra de konventionelle bliver de officielle eufemismer brugt til at skjule hvad præcis der er tale om. Dette skaber asymmetri i magtforholdet mellem to samtalepartnere. Kock kalder det samme fænomen Eufemistisk Newspeak og beskriver det på følgende vis: [E]ufemistisk Newspeak […] består typisk af ord som – sammenlignet med andre betegnelser – er mere abstrakte og har flere positive overtoner. […] Starthjælp er en ekstra lav overførselsindkomst til visse indvandrere. Både start og hjælp har jo positive overtoner, og tilsammen er starthjælp mere abstrakt, dvs. ugennemskueligt, end f.eks. nedsat kontanthjælp eller flygtningeydelse. (2011: 38) Med denne ugennemskuelighed giver eufemistisk Newspeak derfor mulighed for at ændre tilhørerens opfattelse af et begreb. ) min diskussion nedenfor vil jeg overveje hvorvidt valget mellem ledig og arbejdsløs deler nogle karakteristika med officielle eufemismer. 3. Metode og data Min opgave indeholder to former for empiri: En spørgeskemaundersøgelse og nogle udtalelser fra Arbejdsmarkedsstyrelsen. Dette valgte jeg fordi jeg ønskede at have både almindelige danskeres holdning til de to ord spørgeskemaet og det mere officielle (i dette 6 Marie Bisgaard Stud20094581 Bachelorprojekt Lingvistik 15. december 2011 Vejleder: Peter Bakker tilfælde Arbejdsmarkedsstyrelsen) syn med. Mit hovedfokus er dog på data fra spørgeskemaundersøgelsen, mens jeg kun vil bringe udtalelserne fra Arbejdsmarkedsstyrelsen op i diskussionen. I de følgende to underafsnit vil jeg redegøre for mine valg i forbindelse med indsamlingen af empirien, først i forhold til udtalelserne fra Arbejdsmarkedsstyrelsen og derefter vedrørende spørgeskemaet. 3.1. Udtalelserne fra Arbejdsmarkedsstyrelsen For at kunne inddrage officielle holdning til de to ord, ledig og arbejdsløs , valgte jeg via email at kontakte tre instanser indenfor den offentlige håndtering af arbejdsmarkedet: Beskæftigelsesministeriet, Arbejdsmarkedsstyrelsen og Jobnet/jobcentrene. Efter at have undersøgt hjemmesiderne for de tre instanser blev mit forhåndsindtryk at ordet ledig er det mest brugte. Mit spørgsmål lød derfor som følger: Er der en politik eller form for enighed om at termen ledig bruges frem for arbejdsløs? Som følge af mine e-mails modtog jeg tre svar fra forskellige afdelinger i Arbejdsmarkedsstyrelsen: et fra Juridisk koordination, et fra Styring af jobcentre og til sidst et fra en projektleder på jobnet.dk (se bilag 1-2 for mailenes fulde længde). Indholdet af svarene havde en fællesnævner, nemlig at der menes at ledig er det ord der bruges mest i det danske samfund. Hvad svarene mere præcist indeholder, vil jeg dog først komme ind på i min diskussion nedenfor. 3.2. Spørgeskemaundersøgelsen Som allerede nævnt, tager jeg hovedsageligt udgangspunkt i spørgeskemaundersøgelsen, hvorudfra jeg har undersøgt hvor betydning af ledig og arbejdsløs adskiller sig fra hinanden ifølge almindelige danskere. I spørgeskemaet skulle respondenterne i fem forskellige sætninger vurdere om der var et af ordene der virkede mest normalt i konteksten. Herefter havde de muligheden for at kommentere på hvorvidt de mener at der overhovedet er en betydningsforskel mellem ordene (se bilag 2-4 for hele spørgeskemaets udformning). Data er derfor hovedsageligt kvantitativt, men dog også kvalitativt i form af de frie kommentarer. Spørgeskemaet blev lavet ved hjælp af Google Docs og udsendt til besvarelse via det sociale netværk Facebook hvor deltagere blev opfordret til at dele dem med deres venner – særligt til 7 Marie Bisgaard Stud20094581 Bachelorprojekt Lingvistik 15. december 2011 Vejleder: Peter Bakker de der ikke er på Facebook, da disse personer oftest tilhører en anden aldersgruppe. Besvarelserne blev indsamlet efter to uger (alle besvarelser er vedlagt som bilag). Spørgeskemaresultaterne består af besvarelser fra 176 respondenter. Før besvarelsen af spørgeskemaet blev respondenterne bedt om at oplyse køn, hvor de har boet længst, uddannelse og alder (se bilag 5 for demografi). Som forventet, viste det sig at hovedbestanddelen af respondenterne tilhørte den samme gruppe, navnlig jyske kvinder med en STX/HTX/HHX/HF-uddannelsesbaggrund. Før analysen er det derfor vigtigt at pointere at besvarelserne ikke er repræsentative i forhold til den samlede danske befolkning, og mine data fortæller derfor ikke om hvorvidt der er forskel på hvordan forskellige samfundslag eller aldersgrupper bruger de to ord. Mit fokus i denne opgave er derfor ikke hvilke grupper der bruger de forskellige ord, men hvordan ordene bruges af alle mine respondenter. Som allerede nævnt, havde respondenterne mulighed for at komme med deres egne kommentarer til betydningsforskelle i et kommentarfelt. Dette benyttede 125 respondenter sig af. I forbindelse med disse kommentarer er det dog også vigtigt at klargøre en mulig fejlkilde. Kommentarfeltet var placeret til sidst i skemaet, altså efter at respondenterne skulle overveje brugen af de to ord i de sætningssammenhænge jeg har opstillet. Det betyder at kommentarerne måske ikke svarer overens med respondenternes umiddelbare holdning til de to ord, men i stedet er blevet påvirket af mine valg. Derudover er det også muligt at respondenterne kun fokuserer på de betydningsaspekter der spiller ind i sætningskonteksterne, og at nogle konnotationer af ordene derfor ikke kommer frem. 3.2.1. Hypoteser og valg af spørgsmål/sætninger Som tidligere nævnt, blev respondenterne i spørgeskemaet præsenteret for fem forskellige sætninger. Her skulle de vurdere hvilket et af ordene virkede mest normal i sætningskonteksten – eller om de faktisk virkede lige normale. Jeg valgte denne udformning på baggrund af Cruses anbefaling om hvordan man vurderer to ords semantiske forhold: A[n…] approach to the study of semantic relations between two lexical items x and y is to operate directly in the terms of meaning, and look at semantic relations between parallel sentences in which x and y occupy identical structural positions (1986: 88) Ved en sådan test opstiller Cruse to hensyn der bør tages ved valget af sætninger. For det første skal man undgå tvetydighed i forhold til ordenes andre betydninger. På grund af mulige 8 Marie Bisgaard Stud20094581 Bachelorprojekt Lingvistik 15. december 2011 Vejleder: Peter Bakker misforståelser i forbindelse med ledig s polysemi har jeg i mit spørgeskema derfor valgt i introduktion at forklare respondenterne at: Her skal du se bort fra ordet "ledig"s andre betydninger, og kun fokusere på betydningen "arbejdsledig". For det andet er det vigtigt at undgå idiomer. Der findes mig bekendt ikke nogle deciderede idiomer involverende arbejdsløs eller ledig . Jeg har dog valgt at udelade kollokationen at gå ledig , men i stedet, med undtagelse af ved en sætning, benyttet et kopulaverbum. Valget af sætningernes semantiske indhold skete til gengæld ud fra fire hypoteser opsat på baggrund af søgninger på de to ord i KorpusDK. Hypoteserne er som følger: Hypotese 1: Tidsaspekt: Ledig bruges om en mere midlertidig situation, mens arbejdsløs er mere vedvarende. Som følge af denne hypotese valgte jeg sætningen Henrik var x i tre uger før han fandt et nyt arbejde. Her er der tale om et begrænset tidsrum, og jeg forventede derfor at respondenterne ville vælge ledig . Hypotese 2: Rådighedsaspekt: (vis man er ledig har man et ønske om at komme i arbejde og står til rådighed. Testsætningen for denne sætning var Efteruddannelse skal hjælpe x i arbejde. )gen her forventede jeg at se ledig som det hyppigste svar. Hypotese 3: Samfundslag: Arbejdsløs referer til de lavere samfundslag, mens ledig bliver brugt i forbindelse med de højere. Til testning af denne hypotese valgte jeg to sætninger: De fleste misbrugere er x. og Mange nyuddannede er x. . (er var forventningen at misbrugerne ville få mærkatet arbejdsløs , mens de nyuddannede ville blive kaldt ledige . (ypotese 4: Arbejdsløs er en dysfemisme og ledig er en eufemisme. Ved de andre hypoteser interesserede jeg mig for de specifikke perifere betydninger, det vil sige på hvilke områder de to ord afviger fra at være absolutte synonymer. Ved hypotese 4 kiggede jeg derimod mere overordnet på ordene og på hvorvidt det ene ord generelt fortrækkes frem for det andet. 9 Marie Bisgaard Stud20094581 Bachelorprojekt Lingvistik 15. december 2011 Vejleder: Peter Bakker For at få bekræftet hypotese 4 kiggede jeg hovedsageligt på respondenternes kommentarer. Derudover valgte jeg at medtage sætningen ) dag er der flere x end sidste år. som en neutral sætning hvor omstændighederne ikke er specificerede. Som nævnt under afsnit 2.3. defineres et tabubelagt ord af en fælles konsensus i et fællesskab. Da alle respondenterne er en del af det danske samfund kunne det derfor tænkes at de har den samme opfattelse af hvilket ord der generelt er det mest passende ord at bruge. 4. Analyse af data Kigges der overordnet på data er det muligt først og fremmest at fastslå én vigtig observation: I sætningsspørgsmålene er det kun i henholdsvis 28, 9, 14, 20 og 15 % af respondenterne der har valgt svarmuligheden De virker lige normale . Ydermere er det kun i alt tre respondenter der har svaret det til samtlige sætninger. Ser vi på kommentarerne er det også kun ni personer der mener de to ord ikke har nogen betydningsforskel. Og, interessant nok, er det også kun to af dem der faktisk svarer De virker lige normale til alle sætninger. Her genbekræfter data altså at ledig og arbejdsløs hverken kan kaldes absolutte eller partielle synonymer (jævnfør afsnit 2.1.). Jeg vil derfor gå direkte til analysen af i hvilke kontekster arbejdsløs bruges og i hvilke ledig foretrækkes. 4.1. Hypotese 1 - Tidsaspekt Den første hypotese handlede, som allerede nævnt, om hvorvidt forskellen mellem ledig og arbejdsløs beror på en eller anden form for tidsaspekt. Ved testspørgsmålet fordelte besvarelserne på denne måde: Som det kan ses, har flertallet svaret i overensstemmelse med hypotesen; næsten halvdelen har valgt ledig som værende den mest normale. I kommentarerne er der ligeledes også 23 respondenter der taler om at arbejdsløs er permanent og noget man er i længere tid, og kalder ledig for midlertidig og noget man er i en kortvarig periode, for eksempel: 10 Marie Bisgaard Stud20094581 Bachelorprojekt Lingvistik 15. december 2011 Vejleder: Peter Bakker Når jeg hører ordet ledig , tænker jeg, at det lyder mere midlertidigt, hvorimod arbejdsløs lyder som noget, man er i længere tid. og En ledig er en vinder på stand by En arbejdsløs er en taber på rutine Noget der her er vigtigt at være opmærksom på er dog at seks af disse respondenter ikke har valgt ledig som det mest normale i testsætningen. Spørgsmålet her er derfor hvorvidt det faktisk er tidsaspektet, der spiller en rolle i disse respondenters svar. Testsætningen for tidsapektet adskiller sig fra de andre ved være den eneste hvor subjektet er singularis. En anden hypotese kunne derfor også være at ledig oftere bliver brugt om enkeltpersoner end arbejdsløs . Dette bliver dog hverken be- eller afkræftet i kommentarerne hvor der findes modstridende opfattelser, sammenlign: Arbejdsløshed gør en medlem af gruppen af arbejdsløse[…]. versus […(]vis man er ledig , så er man en af den gruppe uden arbejde […]. 4.2. Hypotese 2 - Rådighedsaspekt Ved hypotese 2 forventede jeg som sagt at se ledig som det mest brugte ord i forbindelse med sætningen Efteruddannelse skal hjælpe x i arbejde. . Ud fra resultaterne på sætningen Efteruddannelse skal hjælpe x i arbejde ser det ud til at hypotese 2 kan bekræftes. Respondenternes besvarelser ser således ud i et cirkeldiagram: Rådighedsaspektet nævnes i 12 kommentarer, hvor fællesnævneren også er at ledig refererer til folk der er til rådighed, for eksempel: 11 Marie Bisgaard Stud20094581 Bachelorprojekt Lingvistik 15. december 2011 Vejleder: Peter Bakker Ledig lyder som om, man er klar til at starte på noget nyt[…] og Ja, ledig betyder for mig at man er aktiv søgende og står til rådighed[…] Ydermere er der også tre respondenter som direkte skriver at arbejdsløs dækker over folk som slet ikke gider arbejde. Et interessant fund i forhold til rådighedsaspektet er at 11 respondenter opfatter noget af betydningsforskellen som værende et spørgsmål om skyld/valg. Ni ser ledig som en betegnelse for personer der ikke selv kan gøre for at de ikke har et arbejde. Arbejdsløs betyder til gengæld: […T]ag dig nu sammen, har du prøvet alle muligheder. De sidste to respondenter lægger til gengæld vægt på at ledige selv har valgt at forlade deres arbejde for at finde noget bedre. En ny hypotese på rådighedsaspektet kan derfor være at ledig i stedet betegner mennesker der kan håndtere at have et arbejde frem for nogle der ønsker at komme i job uanset hvad. 4.3. Hypotese 3 - Samfundslag Ved den tredje hypotese var forventningen at betydningsforskellen mellem ledig og arbejdsløs ligger i at de bliver brugt til at betegne forskellige samfundslag, og ud fra svarfordelingen ved de to testsætninger må man sige at dette er den hypotese der kan bekræftes med størst sikkerhed. 12 Marie Bisgaard Stud20094581 Bachelorprojekt Lingvistik 15. december 2011 Vejleder: Peter Bakker I det øverste cirkeldiagram er det over halvdelen af respondenterne som foretrækker formuleringen Mange nyuddannede er ledige. , mens kun lidt under en tredjedel vælger arbejdsløs . Det er dog i testsætningen De fleste misbrugere er x. der gives den mest klare bekræftelse om brugen af de to ord – ikke kun i forbindelse med hypotese 3, men i hele spørgeskemaet: Hele 81 % af respondenterne har nemlig her valgt arbejdsløs som det mest normale. Spørgsmålet er så hvorfor de resterende 19 % ikke vælger arbejdsløs . Dette svar kan muligvis findes ved at kigge på hvad de 8 respondenter som har svaret De fleste misbrugere er ledige. har valgt i sætningen Mange nyuddannede er x. . Der er nemlig kun to af dem der har foretrukket arbejdsløse og også kun to der har valgt De virker lige normale. Der tegner sig altså et billede af at kaldes en social udsat gruppe for ledig , så er ledig også den mest normale betegnelse for nyuddannede. I kommentarerne nævnes samfundslagsaspektet 16 gange. Her specificeres også yderligere hvilke samfundsgrupper der kan være tale om, for eksempel: [Når] personen [er ledig…] har [han] et langt større netværk og i den grad er lang bedre stillet socialt og en anden siger: Vil tro jeg oftest bruger arbejdsløs omkring den del af befolkningen, som i forhold til mine fordomme, ligger i et samfundslag som er mere udsat for lediggang. Fx misbrugere og kriminelle. og 13 Marie Bisgaard Stud20094581 Bachelorprojekt Lingvistik 15. december 2011 Vejleder: Peter Bakker […J]eg tror jeg nærmest ubevidst kobler ordet arbejdsløs til folk med ingen/meget kort uddannelse og ledig til folk med lidt mere uddannelse... Det er dog ikke alle der sætter det op på præcis denne måde. Én respondent skelner nemlig de to ord på følgende måde: arbejdsløs er forældet og […] lægger op til at man ikke er kompetent nok til et stykke arbejde, altså at markedet ikke kan bruge dig. hvorimod ordet ledig lægger op til at man godt kan udføre et stykke arbejde, men mangler arbejdspladsen, ydermere kan der lægges flere problemstillinger til grund når man bruger ordet ledig. (sygdom/manglende uddannelse/ osv. ) Denne respondent forbinder altså – i modsætning til de andre – ordet ledig med mennesker som har forskellige sociale problemer. Hvad man dog kan argumentere for her er at respondenten muligvis kun vurderer betydningsforskellen som værende hvorvidt man ønsker sig et arbejde (jævnfør hypotese 2). 4.4. Hypotese 4 – Eufemisme/Dysfemisme Med den sidste hypotese ville jeg undersøge hvorvidt arbejdsløs har negative konnotationer og om ledig er den eufemistiske betegnelse for folk uden arbejde; altså om hvorvidt der findes nogen form for social konvention om i hvilke sammenhænge to ord der bør bruges. Ser vi først på testsætningen, fordeles besvarelserne på følgende måde: Som ses her, vælger næsten halvdelen af respondenterne ledig frem for arbejdsløs eller de virker lige normale – også selv om der i denne sætning ikke er specificeret nogen decideret ekstra-lingvistisk kontekst. Det virker altså som om at ledig er den mest accepterede måde at omtale folk uden et job på. Denne konklusion bakkes også op af resultaterne af alle testsætningerne; ser man bort fra sætningen vedrørende misbrugere, er ledig nemlig det ord der vælges oftest i alle sammenhænge. 14 Marie Bisgaard Stud20094581 Bachelorprojekt Lingvistik 15. december 2011 Vejleder: Peter Bakker I tråd med dette er der også hele 91 respondenter der i deres kommentarer tillægger de to ord forskellige følelsesmæssige konnotationer. Ledig beskrives hovedsageligt som værende positiv hvorimod arbejdsløs kaldes for negativ som for eksempel i kommentarerne nedenfor: Ja, arbejdsløs har en mere negativ tone end ledig og Jeg hører forskellen at ledig virker mere positivt. Ud fra dette tyder det altså også på at hypotese 4 kan bekræftes. Respondenternes vurderinger af de to ord indeholder også flere aspekter af x-femismer. 13 respondenter ser for eksempel ordet arbejdsløs som nedværdigende mens der samtidigt er 10 respondenter som mener at ledig lyder pænere, for eksempel: Ledig lyder på en måde "pænere" end arbejdsløs[…] og arbejdsløs, lyder meget nedværdigene hvor ledig lyder bedre og sige jeg går selv ledig og føler mig set ned på hvis man siger arbejdsløs Respondenterne tillægger altså ordene henholdsvis eufemistiske og dysfemistiske træk; ønsker man ikke at fornærme tilhørere bør man vælge ledig . Ledig og arbejdsløs lader, ifølge kommentarerne, også til at dele et andet aspekt med x- femismer, nemlig forskellen direkthed-indirekthed. Dette ses blandt andet i følgende kommentarer: [Der er e]gentlig ikke [en forskel]. Men alligevel får ordet "arbejdsløs" meningen bedre frem, lidt mere hårdt og kontant. og Ledig virker dog ogsaa som om at man proever at "skjule" at man er arbejdsloes. (er ses det altså at hvor arbejdsløs virker hårdt og kontant, og dermed mere ligefrem, vurderes ledig som et ord hvor betydningen er sværere at gennemskue. 15 Marie Bisgaard Stud20094581 Bachelorprojekt Lingvistik 15. december 2011 Vejleder: Peter Bakker Endnu et belæg for at ledig refererer mere indirekte til mennesker uden arbejde er at ordet, som allerede nævnt, er polysemisk. Ordet ledig denoterer også det positive antonym af optaget , altså noget der er frit til afbenyttelse . Det betyder altså man ved at kalde en person uden arbejde ledig implicit associerer ham eller hende med en positiv betydning. Man kan altså her argumentere at der med valget af ledig frem for arbejdsløs muligvis er tale om en semantisk forandring, hvor et mere konkret ord udskiftes med en eufemistisk metafor (jævnfør 2.3.). Et sidste aspekt der definerer x-femismer er at de ofte optræder i forskellige sociale sammenhænge. Ifølge otte respondenter er dette også tilfældet med ledig og arbejdsløs . Respondenterne beskriver ledig som værende formel og mediesprog, mens arbejdsløs bruges i hverdagstale: […N]år de to ord diskuteres, da [bliver] ledig nemt […]det mest politisk og akademisk korrekte, mens man i daglig tale nok ofte ville omtale én person uden job som arbejdsløs 5. Diskussion Efter at have analyseret hvordan respondenterne opfatter forskellen mellem ledig og arbejdsløs er spørgsmålet så hvad det betyder for opfattelsen af det at være uden arbejde . Som allerede nævnt vil jeg diskutere dette ud fra en sammenligning med Arbejdsmarkedsstyrelsens udtalelser. Fællesnævneren i Arbejdsmarkedsstyrelsens e-mails var som nævnt at ledig blev foretrukket. Det gjorde det blandt andet fordi: Ordet ledig er mere brugt i vores nuværende samfund, da man eksempelvis har fundet ordet arbejdsløs mere nedladende[…] (citat fra mailen fra Juridisk koordination) Ses der på resultaterne fra spørgeskemaet, hvor langt de fleste foretrækker ledig netop på grund af arbejdsløs s negative konnotationer, lader det til at Arbejdsmarkedsstyrelsen har styr på de sproglige bevægelser. Her opstår imidlertid et spørgsmål vedrørende ledig s eufemistiske oprindelse: (ar Arbejdsmarkedsstyrelsen opfanget hverdagsbetegnelsen for mennesker uden job den konventionelle eufemisme) eller kan det tænkes at der faktisk er tale om Abrantes official euphemism og Kocks Eufemistisk Newspeak? Beskæftigelsesministeriet varetager blandt andet følgende opgaver: 16 Marie Bisgaard Stud20094581 Bachelorprojekt Lingvistik 15. december 2011 Vejleder: Peter Bakker Aktiv beskæftigelsesindsats for alle grupper på arbejdsmarkedet [...og] fastholdelse på arbejdsmarkedet (bm.dk) Spørgeskemarespondenterne er overordnet set enige om at arbejdsløs er det mest normale betegnelse at bruge om misbrugere. Alligevel kan man ud fra Beskæftigelsesministeriets hjemmeside se at de benævner alle samfundsgrupper (og dermed også misbrugere) som ledige . (er går de altså imod den gængse brug af ordene. Det kunne derfor tænkes at de bevidst udnytter ledig ’s positive konnotationer til at skabe en officiel eufemisme og derved prøve at ændre befolkningens fordomme på disse samfundsgrupper. Hvis dette er tilfældet deler brugen af ledig i denne sammenhæng endnu et karakteristikum med den officielle eufemisme, navnlig at de prøver at skjule hvad der ligger til baggrund for valget – i hvert fald findes der ifølge de tre e-mails fra Arbejdsmarkedsstyrelsen ingen officiel sprogpolitik i forhold disse ord. Det er dog langt fra alt der peger imod at der her er tale om eufemistisk Newspeak eller en officiel eufemisme. Som allerede set, er de fleste respondenter opmærksom på at ledig bruges som en positiv term. De kan derfor med høj sandsynlighed gennemskue de offentlige instansers hensigt. Ydermere genkender, som allerede behandlet, otte respondenter ledig som værende den politiske og officielle term. Hvis der i Arbejdsmarkedsstyrelsen er en uofficiel politik om ordvalget er det i hvert fald ikke noget der skaber et asymmetrisk magtforhold i mellem dem og befolkningen. Et tredje modbevis på at ledig skulle være en officiel eufemisme er at det har været leksikaliseret i lang tid (en søgning på Korpus.dk viser at den i hvert fald har eksisteret i denne betydning siden 8 ’erne – dette gælder ikke for de officielle, der forsvinder næsten ligeså hurtigt som de opstår (Abrantes 2005). Alt tyder altså på at ledig er en konventionel eufemisme. Som allerede nævnt, opstår de konventionelle eufemismer oftest for at dække over et ubehageligt emne. De perifere betydninger der ifølge spørgeskemaundersøgelsen adskiller ledig og arbejdsløs består i at det eufemistiske ledig betegner en person der ønsker og kan håndtere et arbejde, hvorimod det mere dysfemistiske arbejdsløs betegner én der hverken gider eller kan. Denne forskel viser altså at der er en konsensus om at det er upassende hvis en person ikke (kan) arbejde(r). For ikke støde folk der ikke selv kan gøre for det, eller som ikke ville have nogen problemer med at kunne udføre et arbejde er det derfor nødvendigt at have en anden term altså ledig . 17 Marie Bisgaard Stud20094581 Bachelorprojekt Lingvistik 15. december 2011 Vejleder: Peter Bakker Dette skel kan have betydning for hvordan samfundet behandler den enkelte person. Lakoff siger: We readily accept as earlier generations did not the physical illness/beyond intentional control model for controlled substances , but what about sex addicts or shopaholics : are they also to be considered ill or merely weak willed or misbehaving ? There are serious consequences attached to the place where we draw the line: we punish people we understand to be intentionally misbehaving, but treat people who can t help it. (2001: 89) Overføres denne opfattelse til hvordan respondenterne bruger arbejdsløs og ledig kan det tænkes at ordet arbejdsløs muligvis kan have en dobbelt negativ effekt. Som det kunne udledes af analysen af hypotese 3, anser mange respondenter arbejdsløs som en betegnelse man bruger til de lavere samfundslag – særligt de som der allerede eksisterer fordomme om. På grund af dette bliver der altså tilføjet endnu et mærkat med negative konnotationer på denne gruppe – nu er de ikke kun til besvær med deres sociale problemer; nu gider de heller ikke yde deres del på arbejdsmarkedet. Man kan her overveje hvorvidt dette også skaber en forskelsbehandling, for eksempel i forhold til hvem der får den bedste hjælp til at komme i arbejde (igen); det kunne let tænkes at man hellere vil hjælpe en ledig end en arbejdsløs . I forbindelse med dette kan spørgsmålet fra afsnit 2.1 genoptages.; nemlig om hvorvidt ledig og arbejdsløs faktisk er plesionymer. Ud fra det ovenstående kunne det nemlig tænkes at sætningen han er arbejdsløs, men ikke ledig. giver mening. I så fald ville sætningen for eksempel kunne fungere som en præcision hvis man taler om en person som ikke kun står uden arbejde, men som man heller ikke regner med at der kommer i arbejde igen. Hvorvidt den faktisk ville fungere sådan i normal sprogbrug er dog en helt anden sag. Indtil det er undersøgt virker det dog mere sandsynligt at arbejdsløs og ledig kan kategoriseres som kognitive synonymer. Ser vi til gengæld på sætningen han er ledig, ikke arbejdsløs kan der argumenteres for at den muligvis ville virke mere normal. Dette skyldes dog ikke plesionymi, men deres xfemistiske forskellighed. Allan & Burridge siger følgende om cross-varietal synonyms (herunder x-femismer): Because cross-varietal synonyms have the same denotation, the denial of the denotatum of any one of a set of synonyms denies it for all of them (if Max didn’t urinate in the swimming pool then Max didn’t piss in the in the swimming pool […] (owever it is quite possible to deny the applicability of the one term while asserting what amounts to a preference for the appropriate 18 Marie Bisgaard Stud20094581 Bachelorprojekt Lingvistik 15. december 2011 Vejleder: Peter Bakker connotations of its cross-varietal synonym […e.g.] They’re not boobs, they’re bosoms[.] 2006: 49) Sætningen han er ledig, ikke arbejdsløs vil altså kunne fungere som en slags censur hvis taleren for eksempel mener at brugen af arbejdsløs ville fornærme den omtalte person. Noget kunne dog tyde på til at en sådan censur bruges oftere hvis taleren omtaler sig selv, det vil sige i en sætning som Jeg er ledig, ikke arbejdsløs . Dette kunne for eksempel være tilfældet ved respondenten der (som allerede citeret) kommenterede på følgende måde: arbejdsløs, lyder meget nedværdigene hvor ledig lyder bedre og sige jeg går selv ledig og føler mig set ned på hvis man siger arbejdsløs Allan argumenterer for at ords konnotationer er yderst vigtige i forhold et en ytrings pragmatisk effekt. Dette eksemplificerer han ved hjælp af valg af bilnavne: (umans would supposedly like to fly like a bird and to be as free as a bird; hence car names like Firebird, Thunderbird, Falcon, Hawk, and Skylark are found. But the names of nondescript unexciting birds like sparrows, crows, pigeons, chickens, geese, and turkeys are not used. Who d want to own a car called a Turkey? (2007: 1050) Overført til tilfældet med arbejdsløs og ledig kan man spørge: (vem har lyst til at være arbejdsløs, og derved identificeres som en person der er doven og ude af stand til at udføre et arbejde? Lakoff siger følgende om sprogs virkning på vores selvopfattelse: [L]anguage […] is the means and the medium by which we construct and understand ourselves as individuals, as coherent creatures, and also members for a culture, a cohesive unit. (2001: 21) Som følge af dette ser det altså ud til at det ikke kun er samfundet som hele der ser ned på arbejdsløse , men at en person der får mærkatet arbejdsløs i stedet for ledig også, på sin vis, nedvurderer sig selv. 6. Konklusion I denne opgave havde jeg to hensigter: Først ville jeg påvise at der findes en betydningsforskel mellem ordene ledig og arbejdsløs . Dette gjorde jeg ud fra en spørgeskemaundersøgelse hvor 176 respondenter vurderede om der er forskel på hvilket ord man bruger i forskellige sammenhænge. Dette viste sig at være tilfældet: 19 Ledig betegner en midlertidig tilstand, Marie Bisgaard Stud20094581 Bachelorprojekt Lingvistik 15. december 2011 Vejleder: Peter Bakker hvor den pågældende person står klar til at træde ind på arbejdsmarkedet igen. Hvis man er arbejdsløs derimod, er der i stedet tale om en permanent tilstand, hvor personen muligvis ikke engang forsøger at finde et job. Det blev også bekræftet at ledig hovedsageligt opfattes som en eufemistisk betegnelse for personer uden arbejde. Dette kunne blandt andet ses ved at ledig overordnet set blev fortrukket igennem hele undersøgelsen og at det af mange respondenter og af Arbejdsmarkedsstyrelsen benyttes for ikke at støde de omtalte personer. Mit andet formål var at vise hvad denne forskel så fortæller om det danske samfunds syn på folk uden for arbejdsmarkedet. Ud fra min diskussion kan man udlede følgende: Brugen af de to ord viser at det at være er uden arbejde er en uønsket og tabubelagt situation. Det betyder at der er en generel afstandtagen fra denne situation – og at det dysfemistiske arbejdsløs i høj grad kun bliver brugt om grupper man i forvejen nærer fordomme om. Som diskuteret, kan dette muligvis betyde at personer der i forvejen har problemer får endnu mere besvær med at ændre deres situation. En anden betydning af de to ords forskellighed kan være i forhold til det enkelte menneske: Får en person tildelt mærkatet arbejdsløs vil det muligvis kunne skabe en nedvurdering af hans ellers hendes egen identitet. Den samlede konklusion må altså være valget mellem to ord kan større konsekvenser end hvad den enkelte sprogbruger er klar over. 7. Perspektivering: Andre betegnelser for mennesker uden arbejde Til trods for de ovenstående konklusioner opstår der dog et yderligere spørgsmål, nemlig hvorvidt det hele virkeligt kan deles op så sort på hvidt. Hvordan ser billedet ud hvis man medtager alle de andre betegnelser for menneskerne udenfor arbejdsmarkedet? Bente Dalsgaard fra Jobnet vurderede i sin mail nogle af disse: Selv bruger jeg aldrig arbejdssøgende . Det lyder retro – og jeg synes ikke verbalsubstantiver hører hjemme i en skærmdialog[altså på jobnet]. Arbejdssøger har visse fordele, fordi det også omfatter alle jobskifterne. Det endelige spørgsmål bliver altså: Hvis disse ekstra betegnelser forårsager en semantisk forandring eller en samfundsmæssig - vil de ældre betegnelser, det vil sige ledig og arbejdsløs , blive udskiftet eller vil de nye skabe en yderligere klassificering af vores syn på de der står udenfor arbejdsmarkedet? 20 Marie Bisgaard Stud20094581 Bachelorprojekt Lingvistik 15. december 2011 Vejleder: Peter Bakker Referencer Abrantes, Ana Margarida. 2005. Euphemism and co-operation in discourse. I: (red) Grillo, Eric. Power without domination – dialogism and the empowering property of communication. Vol 12. Kap 3. Ss. 85-103 Allan, Keith. 2007. The pragmatics of connotation. journal of pragmatics. Vol 39. 1047-1057 Allan, Keith & Burridge, Kate. 2006. Forbidden Words The Censoring of Language. Cambridge University Press Burridge, Kate. 2006. Taboo, euphemism, and Political Correctness. I: Encyclopedia of language and linguistics. Elsevier Ltd. Ss. 455-462 Brinton, Laurel J. & Arnovick, Leslie K. 2006. The English Language: A linguistic history. Oxford University Press Chandler, Daniel. 2003. Semiotics – the basics. Routledge Cruse, D.A.. 1986. Lexical semantics. Cambrigde university press. Kock, Christian. 2011. De svarer ikke – Fordummende uskikke i den politiske debat. Gyldendal Lyons, John. 1995. Linguistic semantics An introduction. Cambrigde University Press. Lakoff & Johnson. 1980. Metaphors we live by. University of Chicago Press Lakoff, Robin Tolmach. 2001. The Language War. University of California: Berkeley and Los Angeles, California Murphy, M L. 2006. Synonymy. I: Encyclopedia of language and linguistics. Elsevier Ltd. Ss. 376-378 Arbejdsmarkedsstyrelsen. http://ams.dk Beskæftigelsesministeriet. http://bm.dk Goolge Docs. http://docs.google.com/ 21 Marie Bisgaard Stud20094581 Bachelorprojekt Lingvistik Jobnet. http://jobnet.dk KorpusDK. http://www.ordnet.dk/korpusdk 22 15. december 2011 Vejleder: Peter Bakker