Marie Bisgaard
Stud20094581
Bachelorprojekt
Lingvistik
15. december 2011
Vejleder: Peter Bakker
Indhold
Indhold............................................................................................................................................................... 0
1. Indledning ...................................................................................................................................................... 1
2. Semantisk teori .............................................................................................................................................. 2
2.1. Synonymi ................................................................................................................................................ 2
2.2. Denotation og konnotationer ................................................................................................................. 4
2.3. Eufemismer og dysfemismer .................................................................................................................. 5
3. Metode og data ............................................................................................................................................. 6
3.1. Udtalelserne fra Arbejdsmarkedsstyrelsen ............................................................................................ 7
3.2. Spørgeskemaundersøgelsen................................................................................................................... 7
3.2.1. Hypoteser og valg af spørgsmål/sætninger .................................................................................... 8
4. Analyse af data ............................................................................................................................................ 10
4.1. Hypotese 1 - Tidsaspekt........................................................................................................................ 10
4.2. Hypotese 2 - Rådighedsaspekt ............................................................................................................. 11
4.3. Hypotese 3 - Samfundslag .................................................................................................................... 12
4.4. Hypotese 4 – Eufemisme/Dysfemisme................................................................................................. 14
5. Diskussion .................................................................................................................................................... 16
6. Konklusion ................................................................................................................................................... 19
7. Perspektivering: Andre betegnelser for mennesker uden arbejde ............................................................. 20
Referencer ....................................................................................................................................................... 21
Marie Bisgaard
Stud20094581
Bachelorprojekt
Lingvistik
15. december 2011
Vejleder: Peter Bakker
”LEDIG” OG ”ARBEJDSLØS” – ORD DER SKABER OG AFSPEJLER VORES SAMFUND
1. Indledning
Måden hvorpå vi udtrykker os fortæller meget om hvordan vi opfatter verden. Det viser
Lakoff & Johnson (1980) blandt andet ved deres analyse af metaforen Time is money. Når vi
sammensætter det ellers så abstrakte koncept tid med penge bliver det implicit beskrevet
som værdifuldt og noget der er begrænsede mængder af. Dette er som bekendt ikke tilfældet,
men det fortæller os til gengæld hvordan vi i den vestlige verden strukturerer vores samfund.
Arbejder man for eksempel otte timer om dagen bliver de fleste belønnet derefter.
Det er ikke kun hele fraser der fortæller noget om talerens vinkel på virkeligheden , det gør
valget af de enkelte ord også. Ordet køter giver for eksempel andre associationer end ordet
vovhund – også selv om der er tale om det selv samme dyr. Af samme grund benyttes de
også i forskellige sammenhænge; hvor køter bruges i negative sammenhænge, bruges ordet
vovhund i mere positive (eller måske barnlige) situationer.
I denne opgave har jeg på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse set på
betydningsforholdet mellem de to ord arbejdsløs og ledig i betydningen arbejdsledig).
Begge refererer til det at at være uden job , og vil i ordbøger oftest optræde som synonymer.
Hvad jeg dog her vil forsøge at påvise er at der også i dette tilfælde findes en forskel på
hvornår man vælger det ene ord frem for det andet; og at dette valg også afspejler hvordan
vores samfund opfatter folk der står udenfor arbejdsmarkedet.
I afsnit 2 vil jeg starte med at gennemgå de begreber indenfor semantikken, der er i spil
mellem ordene ledig og arbejdsløs .
Herefter vil jeg i afsnit 3 forklare min fremgangsmetode i min undersøgelse og komme med
kommentarer til hvilke forbehold der bør tages i forbindelse hermed.
Dette vil lede mig til afsnit 4, hvor jeg vil gå til min analyse af spørgeskemaundersøgelsen for
at finde ud af hvilke forskelle der er i respondenternes brug af de to ord.
Med udgangspunkt i denne analyse vil jeg i afsnit 5 herefter diskutere resultaterne og
hvordan valget mellem de to ord ændrer eller afslører vores syn på arbejdsmarkedet. Dette vil
jeg gøre med en inddragelse af udtalelser fra Arbejdsmarkedsstyrelsen vedrørende deres valg
af ordbrug. Jeg vil derefter i afsnit 6 komme med min endelige konklusion på hvad præcis
1
Marie Bisgaard
Stud20094581
Bachelorprojekt
Lingvistik
15. december 2011
Vejleder: Peter Bakker
valget mellem de to ord fortæller om vores samfund. Til sidst vil jeg i en perspektivering
opstille et spørgsmål vedrørende de andre betegnelser for mennesker uden arbejde.
2. Semantisk teori
Som nævnt, vil jeg i dette afsnit redegøre for de semantiske områder der vil blive berørt i
denne opgave.
Ordene ledig og arbejdsløs betragtes som sagt ofte som synonymer. Det første jeg vil
gennemgå er derfor hvordan fænomenet teoretisk set kan defineres. Det andet jeg vil forklare
er forskellen mellem ords denotation og konnotationer. I den forbindelse vil jeg slutteligt
forklare fænomenerne eufemisme og dysfemisme som, ifølge min analyse, muligvis kan
forklare relationen mellem arbejdsløs og ledig .
2.1. Synonymi
Når der tales om synonymer vil de fleste nok kunne tilslutte sig følgende definition:
Synonymy is the semantic relation of sameness of meaning either among lexical items or among
sentences or propositions, although the latter is also called paraphrase. (Murphy 2006: 3)
Problemet opstår i stedet i forhold til hvor høj grad to ords betydninger skal ligne hinanden
før der er tale om synonymi.
Lyons kategoriserer synonymi i fire grupper: Near-synonymy, absolute, partially og descriptive.
Næsten-synonymi (Near-synonymy) beskriver han som ord der har en lignende, men ikke
identisk betydning. Det er denne relation der ofte optræder i ordbøger. Absolut synonymi
(Absolute synonymy) befinder sig til gengæld i den helt anden ende af spektret. Her skal ord
opfylde følgende krav:
(i) all their meanings are identical
(ii) they are synonymous in all contexts;
(iii) they are semantically equivalent […] on all dimensions of meaning, descriptive and nondescriptive if propositions containing the one necessarily imply otherwise identical
propositions containing the other, and vice versa.) (1995: 61)
Ud fra disse krav udskiller han også partiel (partially) og deskriptiv synonymi som
henholdsvis dækker over ord der kun opfylder (ii) og ord der kun opfylder (iii).
2
Marie Bisgaard
Stud20094581
Bachelorprojekt
Lingvistik
15. december 2011
Vejleder: Peter Bakker
I forbindelse med denne opgave vil jeg kun fokusere på deskriptiv synonymi. Det skyldes at
ordet ledig er polysemisk; foruden at referere til situationen at være uden job , bruges den
nemlig også i andre sammenhænge, eksempelvis i sætninger som der er ingen ledige borde i
restauranten . Ledig og arbejdsløs har derfor hverken fuldstændig identiske betydninger
eller er synonymer i alle kontekster - forholdet mellem de to ord opfylder altså hverken (i) og
(ii) og er derfor hverken partielle eller absolutte synonymer.
Cruse beskriver deskriptiv synonymi (her dog under termen kognitiv synonymi (cognitive
synonymy) som jeg vil bruge fremover) på følgende måde:
X is a cognitive synonym of Y if (i) X and Y are syntactically identical, and (ii) any grammatical
declarative sentence S containing X has equivalent truth-conditions to another sentence S1,
which is identical to S expect that X is replaced by Y (1986: 88)
Kognitive synonymer behøver ikke have identiske betydninger, men kan derimod godt
adskille sig fra hinanden når det gælder mere perifere betydninger – så længe det ikke ændrer
på sætningens sandhedsværdi. De perifere betydninger kan dog ikke være i for stor
modsætning til hinanden. Hvis det er tilfældet, kan der i stedet være tale om hvad Cruse
kalder for plesionymer (plesionyms):
Plesionyms[…]yield sentences with different truth-conditions[…]. There is always one member of
a plesionymous pair which it is possible to assert, without paradox, while simultaneously denying
the other member. (ibid.: 285)
Cruse giver eksemplet: He was not murdered, he was legally executed. Selv om murder og
execute både er syntaktisk identiske og har en høj grad semantisk overlap (begge dækker over
en handling hvor en person bliver dræbt), så er de perifere betydninger i for stor kontrast til
at de kan betegnes som kognitive synonymer: I det ene tilfælde er der tale om en forbrydelse,
mens der i det andet er tale om en mere lovlig handling - den ene betydning kan derfor godt
udelukke den anden.
I min diskussion af resultaterne fra min spørgeskemaundersøgelse vil jeg komme ind på
hvorvidt ledig og arbejdsløs kan ses som plesionymer – er det muligt at sige han er
arbejdsløs, men ikke ledig eller han er ledig, men ikke arbejdsløs uden at modsige sig selv?
3
Marie Bisgaard
Stud20094581
Bachelorprojekt
Lingvistik
15. december 2011
Vejleder: Peter Bakker
2.2. Denotation og konnotationer
Ved fænomenet synonymer tales der om relationer mellem to (eller flere) leksikalske ord eller
sætninger. Når det gælder begreberne denotation og konnotation er fokusset til gengæld på
det enkelte ord og dets betydning(er). Dette forhold forklarer Chandler ud fra Saussures
distinktion mellem tegn og betegnet:
[…D]enotation and connotation are terms describing the relationship between the signifier and
its signified […There are] two types of signifieds: […the] denotative signified and […the]
connotative signified. Meaning includes both denotation and connotation. (2003: 140)
Hvert ord har altså to former for betydninger: Den denotative og den konnotative. Chandler
adskiller disse to former for betydning fra hinanden ved hjælp af følgende definitioner:
Denotation […is] described as the definitional, literal , obvious or commonsense meaning of
a sign […while t]he term connotation is used to refer to the socio-cultural and personal
associations (ideological, emotional, etc.) of the sign. (ibid.: 140)
Et ords denotation er altså den betydning som der i et sprogfællesskab kan skabes en slags
fælles enighed om, mens den konnotative betydning er mere polysemisk og hænger sammen
med mere ekstra-lingvistiske fænomener.
Konnotation ser ud til i nogle tilfælde at stemme overens med det Cruse (1986), som nævnt
ovenfor, kalder for et ords ’perifere’ betydninger, altså den del af et ords betydning som ikke
nødvendigvis er identisk med betydningerne af det andet ord i et synonympar.
Murphy forklarer dette ved hjælp af ordene kid og child:
[…C]hild and kid are […cognitive] synonyms, but they differ in formality. Thus if kid is
substituted for child in an utterance, then the range of social situations where that utterance is
appropriate changes. (2006: 377)
Hvis man i en sætning udskifter kid med child er der altså stadig tale om den samme
sandhedsværdi da der stadig refereres til samme objekt, nemlig et barn. Forskellen ligger i
stedet i hvilke sammenhænge man vælger at benytte sig af det ene og i hvilke man bruger det
andet, det vil sige, hvilke konnotationer det enkelte ord har.
Denne form for synonymer kaldes hos Allan & Burridge for cross-varietal synonyms eller Xfemismer (X-phemisms):
4
Marie Bisgaard
Stud20094581
Bachelorprojekt
Lingvistik
15. december 2011
Vejleder: Peter Bakker
Differing varieties of a language use different terms, with the same or substantially the same
denotation, has been called cross-varietal synonymy. […] X-phemisms are cross-varietal
synonyms because an X-phemism, such as shit, means the same as another expression, in this
case the orthophemism faeces and the euphemism poo; the three are typically used in different
contexts, perhaps in different varieties or dialects of the language. (2006: 47)
2.3. Eufemismer og dysfemismer
Termen X-femisme er en fælles betegnelse for ortofemisme, dysfemisme og eufemisme.
En ortofemisme er det neutrale ord for en ting, person, begreb med videre. En dysfemisme
defineres til gengæld på følgende måde:
[D]ysfemism is a word or phrase with connotations that are offensive either about the
denotation and/or to people addressed or overhearing the utterance. (ibid.: 31)
Et ord kan tilegne sig dysfemistiske træk gennem den semantiske forandringsproces
perjoration, som Brinton & Arnonick forklarer på følgende måde:
Perjoration is the acquisition of a less favorable meaning. In a pejorative change, there is a
lowering in the value judgment associated with the referent. Perjoration […]affect[s] the
denotation of a word, its referents, and its connotations. (2006: 79)
Dysfemistiske ord dækker altså over ’negative’ emner der muligvis er sensitive og/eller
tabubelagte. Valget om hvilke emner der er tabu sker via
[B]eliefs supposedly held in common by a consensus of members of the community or from an
authoritative body within the group (Allan & Burridge 2006: 8)
For alligevel at kunne tale om disse sensitive emner uden at fornærme andre kan en taler i
stedet benytte sig af eufemismer. Abrantes beskriver fænomenet eufemisme på følgende
måde:
In a general sense euphemism is a word and a phrase, which is used in a specific linguistic and
extra-linguistic context to soften or conceal something unpleasant. By doing so, euphemism
prevent offensiveness, since it no longer carries the negative mark of the direct
designation[…E]uphemism [… can be] based on both fear [and…] sadness […while o]ther
euphemistic references are triggered by non-basic emotions, like shame (body, sex),
embarrassment or pity (reference to the individual or social other, especially if in a
disadvantaged situation) (2005: 86-87)
5
Marie Bisgaard
Stud20094581
Bachelorprojekt
Lingvistik
15. december 2011
Vejleder: Peter Bakker
Eufemismer kan, ligesom dysfemismer, også dannes ved hjælp af semantisk forandring.
Burridge identificerer tre processer: Metaphor, general-for-specific og elevation:
Metaphor involves the pairing up of a taboo topic with another usually pleasurable notion.[…]
for example, euphemisms to do with old age include […] the golden years
General-for-specific is a common (metonymic) strategy whereby taboo items are substituted by
very general or abstract words; for example, euphemisms like nether regions[…] shift focus to the
general area where unmentionable body parts are roughly situated.
Elevation involves the substitution of words with more pleasing connotations. For example[,]
standard [is] more positive than average. (2006: 456)
Et fællestræk ved disse processer er at de involverer at et tabubelagt emne omtales på en
mere indirekte måde. Ifølge Abrantes betyder dette dog ikke at samtaler bliver mere vage og
svære at forstå. Disse ændringer er derimod well viewed and even desirable in discourse
(2006: 87) fordi man ved at bruge dem undgår at støde sin samtalepartner.
Abrantes identificerer dog også en speciel form for eufemisme, nemlig den hun kalder for
official eufemisme (official euphemism). Til forskel fra de konventionelle bliver de officielle
eufemismer brugt til at skjule hvad præcis der er tale om. Dette skaber asymmetri i
magtforholdet mellem to samtalepartnere. Kock kalder det samme fænomen Eufemistisk
Newspeak og beskriver det på følgende vis:
[E]ufemistisk Newspeak […] består typisk af ord som – sammenlignet med andre betegnelser –
er mere abstrakte og har flere positive overtoner. […] Starthjælp er en ekstra lav
overførselsindkomst til visse indvandrere. Både start og hjælp har jo positive overtoner, og
tilsammen er starthjælp mere abstrakt, dvs. ugennemskueligt, end f.eks. nedsat kontanthjælp
eller flygtningeydelse. (2011: 38)
Med denne ugennemskuelighed giver eufemistisk Newspeak derfor mulighed for at ændre
tilhørerens opfattelse af et begreb.
) min diskussion nedenfor vil jeg overveje hvorvidt valget mellem ledig og arbejdsløs deler
nogle karakteristika med officielle eufemismer.
3. Metode og data
Min opgave indeholder to former for empiri: En spørgeskemaundersøgelse og nogle
udtalelser fra Arbejdsmarkedsstyrelsen. Dette valgte jeg fordi jeg ønskede at have både
almindelige danskeres holdning til de to ord spørgeskemaet og det mere officielle (i dette
6
Marie Bisgaard
Stud20094581
Bachelorprojekt
Lingvistik
15. december 2011
Vejleder: Peter Bakker
tilfælde Arbejdsmarkedsstyrelsen) syn med. Mit hovedfokus er dog på data fra
spørgeskemaundersøgelsen, mens jeg kun vil bringe udtalelserne fra
Arbejdsmarkedsstyrelsen op i diskussionen.
I de følgende to underafsnit vil jeg redegøre for mine valg i forbindelse med indsamlingen af
empirien, først i forhold til udtalelserne fra Arbejdsmarkedsstyrelsen og derefter vedrørende
spørgeskemaet.
3.1. Udtalelserne fra Arbejdsmarkedsstyrelsen
For at kunne inddrage officielle holdning til de to ord, ledig og arbejdsløs , valgte jeg via email at kontakte tre instanser indenfor den offentlige håndtering af arbejdsmarkedet:
Beskæftigelsesministeriet, Arbejdsmarkedsstyrelsen og Jobnet/jobcentrene. Efter at have
undersøgt hjemmesiderne for de tre instanser blev mit forhåndsindtryk at ordet ledig er det
mest brugte. Mit spørgsmål lød derfor som følger:
Er der en politik eller form for enighed om at termen ledig bruges frem for arbejdsløs?
Som følge af mine e-mails modtog jeg tre svar fra forskellige afdelinger i
Arbejdsmarkedsstyrelsen: et fra Juridisk koordination, et fra Styring af jobcentre og til sidst et
fra en projektleder på jobnet.dk (se bilag 1-2 for mailenes fulde længde). Indholdet af svarene
havde en fællesnævner, nemlig at der menes at ledig er det ord der bruges mest i det danske
samfund. Hvad svarene mere præcist indeholder, vil jeg dog først komme ind på i min
diskussion nedenfor.
3.2. Spørgeskemaundersøgelsen
Som allerede nævnt, tager jeg hovedsageligt udgangspunkt i spørgeskemaundersøgelsen,
hvorudfra jeg har undersøgt hvor betydning af ledig og arbejdsløs adskiller sig fra
hinanden ifølge almindelige danskere. I spørgeskemaet skulle respondenterne i fem
forskellige sætninger vurdere om der var et af ordene der virkede mest normalt i konteksten.
Herefter havde de muligheden for at kommentere på hvorvidt de mener at der overhovedet er
en betydningsforskel mellem ordene (se bilag 2-4 for hele spørgeskemaets udformning). Data
er derfor hovedsageligt kvantitativt, men dog også kvalitativt i form af de frie kommentarer.
Spørgeskemaet blev lavet ved hjælp af Google Docs og udsendt til besvarelse via det sociale
netværk Facebook hvor deltagere blev opfordret til at dele dem med deres venner – særligt til
7
Marie Bisgaard
Stud20094581
Bachelorprojekt
Lingvistik
15. december 2011
Vejleder: Peter Bakker
de der ikke er på Facebook, da disse personer oftest tilhører en anden aldersgruppe.
Besvarelserne blev indsamlet efter to uger (alle besvarelser er vedlagt som bilag).
Spørgeskemaresultaterne består af besvarelser fra 176 respondenter. Før besvarelsen af
spørgeskemaet blev respondenterne bedt om at oplyse køn, hvor de har boet længst,
uddannelse og alder (se bilag 5 for demografi). Som forventet, viste det sig at
hovedbestanddelen af respondenterne tilhørte den samme gruppe, navnlig jyske kvinder med
en STX/HTX/HHX/HF-uddannelsesbaggrund. Før analysen er det derfor vigtigt at pointere at
besvarelserne ikke er repræsentative i forhold til den samlede danske befolkning, og mine
data fortæller derfor ikke om hvorvidt der er forskel på hvordan forskellige samfundslag eller
aldersgrupper bruger de to ord. Mit fokus i denne opgave er derfor ikke hvilke grupper der
bruger de forskellige ord, men hvordan ordene bruges af alle mine respondenter.
Som allerede nævnt, havde respondenterne mulighed for at komme med deres egne
kommentarer til betydningsforskelle i et kommentarfelt. Dette benyttede 125 respondenter
sig af. I forbindelse med disse kommentarer er det dog også vigtigt at klargøre en mulig
fejlkilde. Kommentarfeltet var placeret til sidst i skemaet, altså efter at respondenterne skulle
overveje brugen af de to ord i de sætningssammenhænge jeg har opstillet. Det betyder at
kommentarerne måske ikke svarer overens med respondenternes umiddelbare holdning til
de to ord, men i stedet er blevet påvirket af mine valg. Derudover er det også muligt at
respondenterne kun fokuserer på de betydningsaspekter der spiller ind i
sætningskonteksterne, og at nogle konnotationer af ordene derfor ikke kommer frem.
3.2.1. Hypoteser og valg af spørgsmål/sætninger
Som tidligere nævnt, blev respondenterne i spørgeskemaet præsenteret for fem forskellige
sætninger. Her skulle de vurdere hvilket et af ordene virkede mest normal i
sætningskonteksten – eller om de faktisk virkede lige normale.
Jeg valgte denne udformning på baggrund af Cruses anbefaling om hvordan man vurderer to
ords semantiske forhold:
A[n…] approach to the study of semantic relations between two lexical items x and y is to
operate directly in the terms of meaning, and look at semantic relations between parallel
sentences in which x and y occupy identical structural positions (1986: 88)
Ved en sådan test opstiller Cruse to hensyn der bør tages ved valget af sætninger. For det
første skal man undgå tvetydighed i forhold til ordenes andre betydninger. På grund af mulige
8
Marie Bisgaard
Stud20094581
Bachelorprojekt
Lingvistik
15. december 2011
Vejleder: Peter Bakker
misforståelser i forbindelse med ledig s polysemi har jeg i mit spørgeskema derfor valgt i
introduktion at forklare respondenterne at:
Her skal du se bort fra ordet "ledig"s andre betydninger, og kun fokusere på betydningen
"arbejdsledig".
For det andet er det vigtigt at undgå idiomer. Der findes mig bekendt ikke nogle deciderede
idiomer involverende arbejdsløs eller ledig . Jeg har dog valgt at udelade kollokationen at
gå ledig , men i stedet, med undtagelse af ved en sætning, benyttet et kopulaverbum.
Valget af sætningernes semantiske indhold skete til gengæld ud fra fire hypoteser opsat på
baggrund af søgninger på de to ord i KorpusDK. Hypoteserne er som følger:
Hypotese 1: Tidsaspekt: Ledig bruges om en mere midlertidig situation, mens arbejdsløs
er mere vedvarende.
Som følge af denne hypotese valgte jeg sætningen Henrik var x i tre uger før han fandt et nyt
arbejde. Her er der tale om et begrænset tidsrum, og jeg forventede derfor at respondenterne
ville vælge ledig .
Hypotese 2: Rådighedsaspekt: (vis man er ledig har man et ønske om at komme i arbejde og
står til rådighed.
Testsætningen for denne sætning var Efteruddannelse skal hjælpe x i arbejde. )gen her
forventede jeg at se ledig som det hyppigste svar.
Hypotese 3: Samfundslag: Arbejdsløs referer til de lavere samfundslag, mens ledig bliver
brugt i forbindelse med de højere.
Til testning af denne hypotese valgte jeg to sætninger: De fleste misbrugere er x. og Mange
nyuddannede er x. . (er var forventningen at misbrugerne ville få mærkatet arbejdsløs ,
mens de nyuddannede ville blive kaldt ledige .
(ypotese 4: Arbejdsløs er en dysfemisme og ledig er en eufemisme.
Ved de andre hypoteser interesserede jeg mig for de specifikke perifere betydninger, det vil
sige på hvilke områder de to ord afviger fra at være absolutte synonymer. Ved hypotese 4
kiggede jeg derimod mere overordnet på ordene og på hvorvidt det ene ord generelt
fortrækkes frem for det andet.
9
Marie Bisgaard
Stud20094581
Bachelorprojekt
Lingvistik
15. december 2011
Vejleder: Peter Bakker
For at få bekræftet hypotese 4 kiggede jeg hovedsageligt på respondenternes kommentarer.
Derudover valgte jeg at medtage sætningen ) dag er der flere x end sidste år. som en neutral
sætning hvor omstændighederne ikke er specificerede. Som nævnt under afsnit 2.3. defineres
et tabubelagt ord af en fælles konsensus i et fællesskab. Da alle respondenterne er en del af
det danske samfund kunne det derfor tænkes at de har den samme opfattelse af hvilket ord
der generelt er det mest passende ord at bruge.
4. Analyse af data
Kigges der overordnet på data er det muligt først og fremmest at fastslå én vigtig observation:
I sætningsspørgsmålene er det kun i henholdsvis 28, 9, 14, 20 og 15 % af respondenterne der
har valgt svarmuligheden De virker lige normale . Ydermere er det kun i alt tre respondenter
der har svaret det til samtlige sætninger.
Ser vi på kommentarerne er det også kun ni personer der mener de to ord ikke har nogen
betydningsforskel. Og, interessant nok, er det også kun to af dem der faktisk svarer De virker
lige normale til alle sætninger. Her genbekræfter data altså at ledig og arbejdsløs hverken
kan kaldes absolutte eller partielle synonymer (jævnfør afsnit 2.1.). Jeg vil derfor gå direkte til
analysen af i hvilke kontekster arbejdsløs bruges og i hvilke ledig foretrækkes.
4.1. Hypotese 1 - Tidsaspekt
Den første hypotese handlede, som allerede nævnt, om hvorvidt forskellen mellem ledig og
arbejdsløs beror på en eller anden form for tidsaspekt. Ved testspørgsmålet fordelte
besvarelserne på denne måde:
Som det kan ses, har flertallet svaret i overensstemmelse med hypotesen; næsten halvdelen
har valgt ledig som værende den mest normale. I kommentarerne er der ligeledes også 23
respondenter der taler om at arbejdsløs er permanent og noget man er i længere tid, og
kalder ledig for midlertidig og noget man er i en kortvarig periode, for eksempel:
10
Marie Bisgaard
Stud20094581
Bachelorprojekt
Lingvistik
15. december 2011
Vejleder: Peter Bakker
Når jeg hører ordet ledig , tænker jeg, at det lyder mere midlertidigt, hvorimod arbejdsløs
lyder som noget, man er i længere tid.
og
En ledig er en vinder på stand by
En arbejdsløs er en taber på rutine
Noget der her er vigtigt at være opmærksom på er dog at seks af disse respondenter ikke har
valgt ledig som det mest normale i testsætningen. Spørgsmålet her er derfor hvorvidt det
faktisk er tidsaspektet, der spiller en rolle i disse respondenters svar. Testsætningen for
tidsapektet adskiller sig fra de andre ved være den eneste hvor subjektet er singularis. En
anden hypotese kunne derfor også være at ledig oftere bliver brugt om enkeltpersoner end
arbejdsløs . Dette bliver dog hverken be- eller afkræftet i kommentarerne hvor der findes
modstridende opfattelser, sammenlign:
Arbejdsløshed gør en medlem af gruppen af arbejdsløse[…].
versus
[…(]vis man er ledig , så er man en af den gruppe uden arbejde […].
4.2. Hypotese 2 - Rådighedsaspekt
Ved hypotese 2 forventede jeg som sagt at se ledig som det mest brugte ord i forbindelse
med sætningen Efteruddannelse skal hjælpe x i arbejde. . Ud fra resultaterne på sætningen
Efteruddannelse skal hjælpe x i arbejde ser det ud til at hypotese 2 kan bekræftes.
Respondenternes besvarelser ser således ud i et cirkeldiagram:
Rådighedsaspektet nævnes i 12 kommentarer, hvor fællesnævneren også er at ledig
refererer til folk der er til rådighed, for eksempel:
11
Marie Bisgaard
Stud20094581
Bachelorprojekt
Lingvistik
15. december 2011
Vejleder: Peter Bakker
Ledig lyder som om, man er klar til at starte på noget nyt[…]
og
Ja, ledig betyder for mig at man er aktiv søgende og står til rådighed[…]
Ydermere er der også tre respondenter som direkte skriver at arbejdsløs dækker over folk
som slet ikke gider arbejde.
Et interessant fund i forhold til rådighedsaspektet er at 11 respondenter opfatter noget af
betydningsforskellen som værende et spørgsmål om skyld/valg. Ni ser ledig som en
betegnelse for personer der ikke selv kan gøre for at de ikke har et arbejde. Arbejdsløs
betyder til gengæld:
[…T]ag dig nu sammen, har du prøvet alle muligheder.
De sidste to respondenter lægger til gengæld vægt på at ledige selv har valgt at forlade deres
arbejde for at finde noget bedre.
En ny hypotese på rådighedsaspektet kan derfor være at ledig i stedet betegner mennesker
der kan håndtere at have et arbejde frem for nogle der ønsker at komme i job uanset hvad.
4.3. Hypotese 3 - Samfundslag
Ved den tredje hypotese var forventningen at betydningsforskellen mellem ledig og
arbejdsløs ligger i at de bliver brugt til at betegne forskellige samfundslag, og ud fra
svarfordelingen ved de to testsætninger må man sige at dette er den hypotese der kan
bekræftes med størst sikkerhed.
12
Marie Bisgaard
Stud20094581
Bachelorprojekt
Lingvistik
15. december 2011
Vejleder: Peter Bakker
I det øverste cirkeldiagram er det over halvdelen af respondenterne som foretrækker
formuleringen Mange nyuddannede er ledige. , mens kun lidt under en tredjedel vælger
arbejdsløs .
Det er dog i testsætningen De fleste misbrugere er x. der gives den mest klare bekræftelse
om brugen af de to ord – ikke kun i forbindelse med hypotese 3, men i hele spørgeskemaet:
Hele 81 % af respondenterne har nemlig her valgt arbejdsløs som det mest normale.
Spørgsmålet er så hvorfor de resterende 19 % ikke vælger arbejdsløs . Dette svar kan
muligvis findes ved at kigge på hvad de 8 respondenter som har svaret De fleste misbrugere
er ledige. har valgt i sætningen Mange nyuddannede er x. . Der er nemlig kun to af dem der
har foretrukket arbejdsløse og også kun to der har valgt De virker lige normale. Der tegner
sig altså et billede af at kaldes en social udsat gruppe for ledig , så er ledig også den mest
normale betegnelse for nyuddannede.
I kommentarerne nævnes samfundslagsaspektet 16 gange. Her specificeres også yderligere
hvilke samfundsgrupper der kan være tale om, for eksempel:
[Når] personen [er ledig…] har [han] et langt større netværk og i den grad er lang bedre stillet
socialt
og en anden siger:
Vil tro jeg oftest bruger arbejdsløs omkring den del af befolkningen, som i forhold til mine
fordomme, ligger i et samfundslag som er mere udsat for lediggang. Fx misbrugere og
kriminelle.
og
13
Marie Bisgaard
Stud20094581
Bachelorprojekt
Lingvistik
15. december 2011
Vejleder: Peter Bakker
[…J]eg tror jeg nærmest ubevidst kobler ordet arbejdsløs til folk med ingen/meget kort
uddannelse og ledig til folk med lidt mere uddannelse...
Det er dog ikke alle der sætter det op på præcis denne måde. Én respondent skelner nemlig de
to ord på følgende måde:
arbejdsløs er forældet og […] lægger op til at man ikke er kompetent nok til et stykke arbejde,
altså at markedet ikke kan bruge dig. hvorimod ordet ledig lægger op til at man godt kan udføre
et stykke arbejde, men mangler arbejdspladsen, ydermere kan der lægges flere problemstillinger
til grund når man bruger ordet ledig. (sygdom/manglende uddannelse/ osv. )
Denne respondent forbinder altså – i modsætning til de andre – ordet ledig med mennesker
som har forskellige sociale problemer. Hvad man dog kan argumentere for her er at
respondenten muligvis kun vurderer betydningsforskellen som værende hvorvidt man ønsker
sig et arbejde (jævnfør hypotese 2).
4.4. Hypotese 4 – Eufemisme/Dysfemisme
Med den sidste hypotese ville jeg undersøge hvorvidt arbejdsløs har negative konnotationer
og om ledig er den eufemistiske betegnelse for folk uden arbejde; altså om hvorvidt der
findes nogen form for social konvention om i hvilke sammenhænge to ord der bør bruges.
Ser vi først på testsætningen, fordeles besvarelserne på følgende måde:
Som ses her, vælger næsten halvdelen af respondenterne ledig frem for arbejdsløs eller
de virker lige normale – også selv om der i denne sætning ikke er specificeret nogen
decideret ekstra-lingvistisk kontekst. Det virker altså som om at ledig er den mest
accepterede måde at omtale folk uden et job på. Denne konklusion bakkes også op af
resultaterne af alle testsætningerne; ser man bort fra sætningen vedrørende misbrugere, er
ledig nemlig det ord der vælges oftest i alle sammenhænge.
14
Marie Bisgaard
Stud20094581
Bachelorprojekt
Lingvistik
15. december 2011
Vejleder: Peter Bakker
I tråd med dette er der også hele 91 respondenter der i deres kommentarer tillægger de to
ord forskellige følelsesmæssige konnotationer. Ledig beskrives hovedsageligt som værende
positiv hvorimod arbejdsløs kaldes for negativ som for eksempel i kommentarerne
nedenfor:
Ja, arbejdsløs har en mere negativ tone end ledig
og
Jeg hører forskellen at ledig virker mere positivt.
Ud fra dette tyder det altså også på at hypotese 4 kan bekræftes.
Respondenternes vurderinger af de to ord indeholder også flere aspekter af x-femismer. 13
respondenter ser for eksempel ordet arbejdsløs som nedværdigende mens der samtidigt er
10 respondenter som mener at ledig lyder pænere, for eksempel:
Ledig lyder på en måde "pænere" end arbejdsløs[…]
og
arbejdsløs, lyder meget nedværdigene hvor ledig lyder bedre og sige
jeg går selv ledig og føler mig set ned på hvis man siger arbejdsløs
Respondenterne tillægger altså ordene henholdsvis eufemistiske og dysfemistiske træk;
ønsker man ikke at fornærme tilhørere bør man vælge ledig .
Ledig og arbejdsløs lader, ifølge kommentarerne, også til at dele et andet aspekt med x-
femismer, nemlig forskellen direkthed-indirekthed. Dette ses blandt andet i følgende
kommentarer:
[Der er e]gentlig ikke [en forskel]. Men alligevel får ordet "arbejdsløs" meningen bedre frem, lidt
mere hårdt og kontant.
og
Ledig virker dog ogsaa som om at man proever at "skjule" at man er arbejdsloes.
(er ses det altså at hvor arbejdsløs virker hårdt og kontant, og dermed mere ligefrem,
vurderes ledig som et ord hvor betydningen er sværere at gennemskue.
15
Marie Bisgaard
Stud20094581
Bachelorprojekt
Lingvistik
15. december 2011
Vejleder: Peter Bakker
Endnu et belæg for at ledig refererer mere indirekte til mennesker uden arbejde er at ordet,
som allerede nævnt, er polysemisk. Ordet ledig denoterer også det positive antonym af
optaget , altså noget der er frit til afbenyttelse . Det betyder altså man ved at kalde en
person uden arbejde ledig implicit associerer ham eller hende med en positiv betydning.
Man kan altså her argumentere at der med valget af ledig frem for arbejdsløs muligvis er
tale om en semantisk forandring, hvor et mere konkret ord udskiftes med en eufemistisk
metafor (jævnfør 2.3.).
Et sidste aspekt der definerer x-femismer er at de ofte optræder i forskellige sociale
sammenhænge. Ifølge otte respondenter er dette også tilfældet med ledig og arbejdsløs .
Respondenterne beskriver ledig som værende formel og mediesprog, mens arbejdsløs
bruges i hverdagstale:
[…N]år de to ord diskuteres, da [bliver] ledig nemt […]det mest politisk og akademisk
korrekte, mens man i daglig tale nok ofte ville omtale én person uden job som arbejdsløs
5. Diskussion
Efter at have analyseret hvordan respondenterne opfatter forskellen mellem ledig og
arbejdsløs er spørgsmålet så hvad det betyder for opfattelsen af det at være uden arbejde .
Som allerede nævnt vil jeg diskutere dette ud fra en sammenligning med
Arbejdsmarkedsstyrelsens udtalelser. Fællesnævneren i Arbejdsmarkedsstyrelsens e-mails
var som nævnt at ledig blev foretrukket. Det gjorde det blandt andet fordi:
Ordet ledig er mere brugt i vores nuværende samfund, da man eksempelvis har fundet ordet
arbejdsløs mere nedladende[…] (citat fra mailen fra Juridisk koordination)
Ses der på resultaterne fra spørgeskemaet, hvor langt de fleste foretrækker ledig netop på
grund af arbejdsløs s negative konnotationer, lader det til at Arbejdsmarkedsstyrelsen har
styr på de sproglige bevægelser.
Her opstår imidlertid et spørgsmål vedrørende ledig s eufemistiske oprindelse: (ar
Arbejdsmarkedsstyrelsen opfanget hverdagsbetegnelsen for mennesker uden job den
konventionelle eufemisme) eller kan det tænkes at der faktisk er tale om Abrantes official
euphemism og Kocks Eufemistisk Newspeak? Beskæftigelsesministeriet varetager blandt
andet følgende opgaver:
16
Marie Bisgaard
Stud20094581
Bachelorprojekt
Lingvistik
15. december 2011
Vejleder: Peter Bakker
Aktiv beskæftigelsesindsats for alle grupper på arbejdsmarkedet [...og] fastholdelse på
arbejdsmarkedet (bm.dk)
Spørgeskemarespondenterne er overordnet set enige om at arbejdsløs er det mest normale
betegnelse at bruge om misbrugere. Alligevel kan man ud fra Beskæftigelsesministeriets
hjemmeside se at de benævner alle samfundsgrupper (og dermed også misbrugere) som
ledige . (er går de altså imod den gængse brug af ordene. Det kunne derfor tænkes at de
bevidst udnytter ledig ’s positive konnotationer til at skabe en officiel eufemisme og derved
prøve at ændre befolkningens fordomme på disse samfundsgrupper. Hvis dette er tilfældet
deler brugen af ledig i denne sammenhæng endnu et karakteristikum med den officielle
eufemisme, navnlig at de prøver at skjule hvad der ligger til baggrund for valget – i hvert fald
findes der ifølge de tre e-mails fra Arbejdsmarkedsstyrelsen ingen officiel sprogpolitik i
forhold disse ord.
Det er dog langt fra alt der peger imod at der her er tale om eufemistisk Newspeak eller en
officiel eufemisme. Som allerede set, er de fleste respondenter opmærksom på at ledig
bruges som en positiv term. De kan derfor med høj sandsynlighed gennemskue de offentlige
instansers hensigt. Ydermere genkender, som allerede behandlet, otte respondenter ledig
som værende den politiske og officielle term. Hvis der i Arbejdsmarkedsstyrelsen er en
uofficiel politik om ordvalget er det i hvert fald ikke noget der skaber et asymmetrisk
magtforhold i mellem dem og befolkningen. Et tredje modbevis på at ledig skulle være en
officiel eufemisme er at det har været leksikaliseret i lang tid (en søgning på Korpus.dk viser
at den i hvert fald har eksisteret i denne betydning siden 8 ’erne – dette gælder ikke for de
officielle, der forsvinder næsten ligeså hurtigt som de opstår (Abrantes 2005).
Alt tyder altså på at ledig er en konventionel eufemisme. Som allerede nævnt, opstår de
konventionelle eufemismer oftest for at dække over et ubehageligt emne. De perifere
betydninger der ifølge spørgeskemaundersøgelsen adskiller ledig og arbejdsløs består i at
det eufemistiske ledig betegner en person der ønsker og kan håndtere et arbejde, hvorimod
det mere dysfemistiske arbejdsløs betegner én der hverken gider eller kan. Denne forskel
viser altså at der er en konsensus om at det er upassende hvis en person ikke (kan)
arbejde(r). For ikke støde folk der ikke selv kan gøre for det, eller som ikke ville have nogen
problemer med at kunne udføre et arbejde er det derfor nødvendigt at have en anden term
altså ledig .
17
Marie Bisgaard
Stud20094581
Bachelorprojekt
Lingvistik
15. december 2011
Vejleder: Peter Bakker
Dette skel kan have betydning for hvordan samfundet behandler den enkelte person. Lakoff
siger:
We readily accept as earlier generations did not the physical illness/beyond intentional
control model for controlled substances , but what about sex addicts or shopaholics : are
they also to be considered ill or merely weak willed or misbehaving ? There are serious
consequences attached to the place where we draw the line: we punish people we understand to
be intentionally misbehaving, but treat people who can t help it. (2001: 89)
Overføres denne opfattelse til hvordan respondenterne bruger arbejdsløs og ledig kan det
tænkes at ordet arbejdsløs muligvis kan have en dobbelt negativ effekt. Som det kunne
udledes af analysen af hypotese 3, anser mange respondenter arbejdsløs som en betegnelse
man bruger til de lavere samfundslag – særligt de som der allerede eksisterer fordomme om.
På grund af dette bliver der altså tilføjet endnu et mærkat med negative konnotationer på
denne gruppe – nu er de ikke kun til besvær med deres sociale problemer; nu gider de heller
ikke yde deres del på arbejdsmarkedet. Man kan her overveje hvorvidt dette også skaber en
forskelsbehandling, for eksempel i forhold til hvem der får den bedste hjælp til at komme i
arbejde (igen); det kunne let tænkes at man hellere vil hjælpe en ledig end en arbejdsløs .
I forbindelse med dette kan spørgsmålet fra afsnit 2.1 genoptages.; nemlig om hvorvidt ledig
og arbejdsløs faktisk er plesionymer. Ud fra det ovenstående kunne det nemlig tænkes at
sætningen han er arbejdsløs, men ikke ledig. giver mening. I så fald ville sætningen for
eksempel kunne fungere som en præcision hvis man taler om en person som ikke kun står
uden arbejde, men som man heller ikke regner med at der kommer i arbejde igen. Hvorvidt
den faktisk ville fungere sådan i normal sprogbrug er dog en helt anden sag. Indtil det er
undersøgt virker det dog mere sandsynligt at arbejdsløs og ledig kan kategoriseres som
kognitive synonymer.
Ser vi til gengæld på sætningen han er ledig, ikke arbejdsløs kan der argumenteres for at
den muligvis ville virke mere normal. Dette skyldes dog ikke plesionymi, men deres xfemistiske forskellighed. Allan & Burridge siger følgende om cross-varietal synonyms
(herunder x-femismer):
Because cross-varietal synonyms have the same denotation, the denial of the denotatum of any
one of a set of synonyms denies it for all of them (if Max didn’t urinate in the swimming pool
then Max didn’t piss in the in the swimming pool […] (owever it is quite possible to deny the
applicability of the one term while asserting what amounts to a preference for the appropriate
18
Marie Bisgaard
Stud20094581
Bachelorprojekt
Lingvistik
15. december 2011
Vejleder: Peter Bakker
connotations of its cross-varietal synonym […e.g.] They’re not boobs, they’re bosoms[.] 2006:
49)
Sætningen han er ledig, ikke arbejdsløs vil altså kunne fungere som en slags censur hvis
taleren for eksempel mener at brugen af arbejdsløs ville fornærme den omtalte person.
Noget kunne dog tyde på til at en sådan censur bruges oftere hvis taleren omtaler sig selv, det
vil sige i en sætning som Jeg er ledig, ikke arbejdsløs . Dette kunne for eksempel være
tilfældet ved respondenten der (som allerede citeret) kommenterede på følgende måde:
arbejdsløs, lyder meget nedværdigene hvor ledig lyder bedre og sige
jeg går selv ledig og føler mig set ned på hvis man siger arbejdsløs
Allan argumenterer for at ords konnotationer er yderst vigtige i forhold et en ytrings
pragmatisk effekt. Dette eksemplificerer han ved hjælp af valg af bilnavne:
(umans would supposedly like to fly like a bird and to be as free as a bird; hence car names like
Firebird, Thunderbird, Falcon, Hawk, and Skylark are found. But the names of nondescript
unexciting birds like sparrows, crows, pigeons, chickens, geese, and turkeys are not used. Who d
want to own a car called a Turkey? (2007: 1050)
Overført til tilfældet med arbejdsløs og ledig kan man spørge: (vem har lyst til at være
arbejdsløs, og derved identificeres som en person der er doven og ude af stand til at udføre et
arbejde? Lakoff siger følgende om sprogs virkning på vores selvopfattelse:
[L]anguage […] is the means and the medium by which we construct and understand ourselves
as individuals, as coherent creatures, and also members for a culture, a cohesive unit. (2001:
21)
Som følge af dette ser det altså ud til at det ikke kun er samfundet som hele der ser ned på
arbejdsløse , men at en person der får mærkatet arbejdsløs i stedet for ledig også, på sin
vis, nedvurderer sig selv.
6. Konklusion
I denne opgave havde jeg to hensigter: Først ville jeg påvise at der findes en betydningsforskel
mellem ordene ledig og arbejdsløs . Dette gjorde jeg ud fra en spørgeskemaundersøgelse
hvor 176 respondenter vurderede om der er forskel på hvilket ord man bruger i forskellige
sammenhænge. Dette viste sig at være tilfældet:
19
Ledig betegner en midlertidig tilstand,
Marie Bisgaard
Stud20094581
Bachelorprojekt
Lingvistik
15. december 2011
Vejleder: Peter Bakker
hvor den pågældende person står klar til at træde ind på arbejdsmarkedet igen. Hvis man er
arbejdsløs derimod, er der i stedet tale om en permanent tilstand, hvor personen muligvis
ikke engang forsøger at finde et job.
Det blev også bekræftet at ledig hovedsageligt opfattes som en eufemistisk betegnelse for
personer uden arbejde. Dette kunne blandt andet ses ved at ledig overordnet set blev
fortrukket igennem hele undersøgelsen og at det af mange respondenter og af
Arbejdsmarkedsstyrelsen benyttes for ikke at støde de omtalte personer.
Mit andet formål var at vise hvad denne forskel så fortæller om det danske samfunds syn på
folk uden for arbejdsmarkedet. Ud fra min diskussion kan man udlede følgende: Brugen af de
to ord viser at det at være er uden arbejde er en uønsket og tabubelagt situation. Det
betyder at der er en generel afstandtagen fra denne situation – og at det dysfemistiske
arbejdsløs i høj grad kun bliver brugt om grupper man i forvejen nærer fordomme om. Som
diskuteret, kan dette muligvis betyde at personer der i forvejen har problemer får endnu mere
besvær med at ændre deres situation. En anden betydning af de to ords forskellighed kan
være i forhold til det enkelte menneske: Får en person tildelt mærkatet arbejdsløs vil det
muligvis kunne skabe en nedvurdering af hans ellers hendes egen identitet. Den samlede
konklusion må altså være valget mellem to ord kan større konsekvenser end hvad den enkelte
sprogbruger er klar over.
7. Perspektivering: Andre betegnelser for mennesker uden arbejde
Til trods for de ovenstående konklusioner opstår der dog et yderligere spørgsmål, nemlig
hvorvidt det hele virkeligt kan deles op så sort på hvidt. Hvordan ser billedet ud hvis man
medtager alle de andre betegnelser for menneskerne udenfor arbejdsmarkedet? Bente
Dalsgaard fra Jobnet vurderede i sin mail nogle af disse:
Selv bruger jeg aldrig arbejdssøgende . Det lyder retro – og jeg synes ikke verbalsubstantiver
hører hjemme i en skærmdialog[altså på jobnet]. Arbejdssøger har visse fordele, fordi det også
omfatter alle jobskifterne.
Det endelige spørgsmål bliver altså: Hvis disse ekstra betegnelser forårsager en semantisk
forandring eller en samfundsmæssig - vil de ældre betegnelser, det vil sige ledig og
arbejdsløs , blive udskiftet eller vil de nye skabe en yderligere klassificering af vores syn på
de der står udenfor arbejdsmarkedet?
20
Marie Bisgaard
Stud20094581
Bachelorprojekt
Lingvistik
15. december 2011
Vejleder: Peter Bakker
Referencer
Abrantes, Ana Margarida. 2005. Euphemism and co-operation in discourse. I: (red) Grillo, Eric.
Power without domination – dialogism and the empowering property of communication. Vol 12.
Kap 3. Ss. 85-103
Allan, Keith. 2007. The pragmatics of connotation. journal of pragmatics. Vol 39. 1047-1057
Allan, Keith & Burridge, Kate. 2006. Forbidden Words The Censoring of Language. Cambridge
University Press
Burridge, Kate. 2006. Taboo, euphemism, and Political Correctness. I: Encyclopedia of
language and linguistics. Elsevier Ltd. Ss. 455-462
Brinton, Laurel J. & Arnovick, Leslie K. 2006. The English Language: A linguistic history. Oxford
University Press
Chandler, Daniel. 2003. Semiotics – the basics. Routledge
Cruse, D.A.. 1986. Lexical semantics. Cambrigde university press.
Kock, Christian. 2011. De svarer ikke – Fordummende uskikke i den politiske debat. Gyldendal
Lyons, John. 1995. Linguistic semantics An introduction. Cambrigde University Press.
Lakoff & Johnson. 1980. Metaphors we live by. University of Chicago Press
Lakoff, Robin Tolmach. 2001. The Language War. University of California: Berkeley and Los Angeles,
California
Murphy, M L. 2006. Synonymy. I: Encyclopedia of language and linguistics. Elsevier Ltd. Ss.
376-378
Arbejdsmarkedsstyrelsen. http://ams.dk
Beskæftigelsesministeriet. http://bm.dk
Goolge Docs. http://docs.google.com/
21
Marie Bisgaard
Stud20094581
Bachelorprojekt
Lingvistik
Jobnet. http://jobnet.dk
KorpusDK. http://www.ordnet.dk/korpusdk
22
15. december 2011
Vejleder: Peter Bakker